Vi modtager følgende betalingskort Find Phonewear.dk på Facebook Find Phonewear.dk på Twitter Find Phonewear.dk på Google +1

Kurv: 0 vare(r)

Gratis fragt ved køb over 250 kr.

Handelsvilkår hos Phonewear.dk

1. Bestilling

Alle bestillinger skal foregå over vores webshop på www.PhoneWear.dk.

Ved afgivelse af en bestilling vil du modtage en ordrebekræftelse pr. e-mail, hvoraf det vil fremgå, hvilke varer du har købt, og til hvilken pris.

Der tages forbehold for eventuelle trykfejl, udsolgte varer og afgiftsændringer.

Den bindende faktura vil blive sendt til dig i det øjeblik, som din bestilling bliver afsendt.


2. Priser

Alle priser hos PhoneWear er inkl. 25 % dansk moms, og er kun gældende for ordrer til levering i Danmark - ikke omfattende Grønland og Færøerne.

PhoneWear forbeholder sig retten til at foretage prisændringer samt ændringer i produktbeskrivelser. Dette vil dog selvfølgelig ikke have indflydelse på varer, der allerede er solgt.

Rabatkoder eller lignende rabatordninger kan ikke bruges på køb af mobiltelefoner og tablets uden abonnement. Sker dette, vil kunden blive underrettet om dette, og ordren annulleret.


3. Betaling

På PhoneWear.dk kan du benytte følgende betalingskort:

 - eDankort

 - Dankort

 - Visa Dankort

 - Visa Electron

 - MasterCard (Dansk og udenlandsk)

 - Maestro (Dansk og udenlandsk)

 - Paypal

Din betaling for varerne vil først blive trukket i det øjeblik, hvor varerne sendes fra PhoneWear.

Betaling kan også ske via bankoverførsel såfremt en anmodning om dette er sendt til Salg@PhoneWear.dk. Du vil fra fakturaudstedelsesdatoen få 7 betalingsdage.
1. Rykker: Er din betaling ikke modtaget efter de 7 dage, vil der blive sendt en rykker med et pålagt rykkergebyr på 100DKK*, som man har 10 dage til at betale.
2. Rykker: Er der stadig ikke betalt, vil 2. rykker blive sendt med et pålagt rykkergebyr på 100DKK, som man igen har 10 dage til at betale.
3. Rykker: Er der stadig ikke betalt, bliver en 3. og sidste rykker sendt med endnu et rykkergebyr på 100DKK. Herefter vil sagen blive overdraget til inkasso.
*Er gælden mindre end 100DKK, vil rykkergebyret være lig gældens størrelse.


4. Afbestilling

Ønsker du at afbestille en ordre, bedes du hurtigst muligt sende en mail til Support@PhoneWear.dk. Mailen skal mærkes med "Afbestilling" i emnefeltet, og i mailen skal du oplyse ordrenummer og dit navn. Dette skal gerne ske inden kl. 15:00 samme dag som din bestilling.

Kan du ikke nå det inden kl. 15:00 samme dag, vil din ordre højst sandsynligt være sendt afsted, og du kan derfor i stedet benytte dig af din fortrydelsesret, som du kan læse mere om i pkt. 6.


5. Fragt og levering

Når du foretager bestillinger hos PhoneWear, vil du blive pålagt et fast fragtgebyr på 39 kr., næsten uanset din ordres størrelse. Er din ordre større end 500 kr., vil fragten være gratis.

PhoneWear tilstræber at levere din bestlling inden for 1-3 hverdage, medmindre andet er anført på et givent varenummer. Til at sende vores pakker afsted benyttes Post Danmark. Bestiller du inden kl. 16:00 på hverdage, vil din bestilling blive afsendt samme dag. Er en speciel leveringstid angivet på et eller flere produkter i din ordre, vil din ordre blive sendt samlet afsted, når alle varerne er klar til at blive sendt afsted. Ønsker du delleveringer, bedes du kontakte os på support@phonewear.dk.

Hvis du ikke er hjemme i leveringsøjeblikket, kan du efterfølgende afhente pakken på dit lokale posthus, selvfølgelig uden yderligere omkostninger.

Der tages forbeholde for uventede hindringer, der kan forekomme i forbindelse med afsendelse af ordrer. Skulle dette hænde, vil ordren efterfølgende hurtigst muligt blive afsendt. Hvis du på 4. dagen stadig ikke har modtaget din ordre, bedes du kontakte vores support i en mail mærket med "Forsinket levering" i emnefeltet. I mail skal du oplyse ordrenummer samt dit navn. Vi vil herefter hurtigst muligt svare tilbage og få afklaret problemet.


6. Fortrydelsesret / returret

Skulle du fortryde dit køb hos PhoneWear, så har du 14 dages fuld fortrydelsesret, gældende fra det øjeblik du modtager din bestilling.

Såfremt denne fortrydelsesret udnyttes, skal varen sendes retur i væsentlig samme stand og mængde, som da du modtog den. Det betyder også, at varen skal sendes i samme intakte emballage, og at varen ikke må være brugt på en måde, som åbenlyst formindsker varens salgsværdi væsentligt.

Når du sender varer retur, skal der som minimum vedlægges en kopi af fakturaen, og varerne skal leveres uden omkostninger for PhoneWear.


Returvarer skal sendes til følgende adresse, og pakken skal mærkes med "Retur".

PhoneWear
Borggade 1, 2. TH.
DK-8000 Aarhus C 


7. Reklamationsret

Som forbruger ydes du, som det fremgår af købeloven, 24 måneders reklamationsret, gældende fra den dato, du modtager din bestilling. Det betyder altså, at du enten kan få varen ombyttet, repareret, afslag i prisen eller pengene tilbage, selvfølgelig alt afhængigt af den konkrete situation. Det kræver dog, at reklamationen er berettiget, og at fejlen eller manglen ikke er opstået som følge af en skadeforvoldende adfærd fra forbrugers side. Reklamationsretten dækker ligeledes ikke almen slidtage.

Udgifter forbundet med returnering af varer afholdes af køberen.

 

8. Forbehold og ansvarsfraskrivelse

PhoneWear tager forbehold for eventuelle trykfejl, pris- og afgiftsændringer, udsolgte varer - herunder mangler ved eller udskudt leveringstid hos PhoneWear's underleverandør.

Ved køb af reservedele af Phonewear fraskrives vi al ansvar i det øjeblik, hvor reservedelen er monteret på kundens telefon og/eller tablet.